BL 2 Bord krom arm

  • 3.795,00 DKK
  • Prisen er inkl. moms
Brand: BestLite
Tilgængelighed: På lager
+ -
 

Dimensioner: Lampehøjde: 50 cm., Skærmhøjde: 14 cm., skærmdiameter: 16 cm. Foden måler 17,5 cm i diameter.

Ledning: Lampen leveres med 2 meter ledning hvorpå der findes en afbryder.

Lyskilde: Max 30 W, E14-fatning

Den klassiske Bestlite BL 2 Bordlampe er designet i 1930 af Robert Dudley Best.

Med sine rene linjer og elegante udtryk udstråler BL 2 Bordlampen en enkelthed med stærke referencer til Bauhauss-skolen.
Bordlampen er med sin fleksible arm og bevægelige skygge optimat til ethvert hjemmekontor, kreative hjørne, sengebord eller stue.

Bestlite-lampedesignet blev i begyndelsen taget godt imod i garager og i Royal Air Force ingeniørafdelinger på grund af sin store funktionalitet. Den offentlige efterspørgsel på lamperne fulgte naturligt i kølvandet på omtale i Architects Journal, og da Winston Churchill valgte Bestlite BL 1 Bordlampen til sit skrivebord var lampens ikoniske status sikret.

Bestlite-designet er loyalt over for sine industrielle rødder og det oprindelige design og er i dag blevet en moderne klassiker.

Robert D. Best

Robert Dudley Best (1892-1984) var arving til verdens største lysmanufakturfirma Best & Lloyd, der er grundlagt i 1840 i Birmingham. På trods af firmaets stolte tradition for at levere klassiske lamper til et prestigefyldt klientel - inklusive Titanic og the Orient Express - interesserede Dudley Best sig for at skabe en ny kollektion, der skulle symbolisere ånden af den nye tid ved at appellere til avant-garde arkitekter og sætte en ny scene for lampedesign. 

Robert Dudley Best

Robert Dudley Best var en engageret designentusiast der i sine bedste dage som ung industrialist, brugte 1920'erne på at rejse rundt i Europa for at møde designere og dyrke sin interesse i de modernistiske strømninger. Efter et besøg på "the Exhibition of Modern Design" i Paris i 1925, hvor mange af de udstillende designere var under indflydelse af Le Corbusier og Mies van der Rohe, blev han indskrevet på School of Industrial Design i Düsseldoft og i Paris. Interessen for at bryde barrierene mellem det industrielle og de artistiske delte Dudley Best med en ven, nemlig Walter Gropius, der er grundlægger af Bauhaus bevægelsen. I denne periode gjorde Dudley Best sine første skitser, der med tiden skulle blive til det ikoniske Bestlite design. 

Robert Dudley Best var under kraftig indflydelse af Bauhaus, der tog Europe med storm med det stringente udtryk og rene linjer.

Ud fra Bauhaus' principper trimmede Dudley Best de traditionsrige produkter fra Best & Lloyd. Best havde både kommersielt og husligt brug af lamperne for øje, og mente, at lys skulle være både praktisk og elegant.
Med dette rejste Dudley Best tilbage til Birmingham i 1930, fast besluttet på at få sat Bestlite designet i produktion.